Healing af indre barn
Formålet med kurset er at helbrede gammel smerte, ændre begrænsende overbevisninger og udvide vores adgang til egen styrke og glæde, så vi i højere grad kan leve det liv, vi ønsker at leve.
Udvid din frihed, styrke og glæde. Find og opfyld udækkede behov hos dit indre barn.
Denne workshop giver mulighed for at møde vores indre barn med vores voksne selv, så vi kan omfavne det og integrere det i vores liv som voksne, stærke mennesker. Vi vil gøre brug af teknikker baseret på Ikkevoldelig Kommunikation og familie terapi.
Kurset er tilrettelagt for deltagere, som allerede har deltaget i introduktionskurser til IVK, og som har træning i at forbinde egne følelser med egne behov.
Udgangspunktet
Vi går ud fra at mange af os ikke fik den forståelse, omsorg og respekt , som vi havde brug for som barn. Selv uden at have oplevet ekstrem fysisk eller psykisk vold i fortiden, bærer vi ofte sår fra barndommen, som kaster lange skygger ind i vores voksenliv.
Disse gamle sår er tilbøjelige til at dukke op i spændte situationer i vores nære relationer, og føre til stærke følelser, der har meget lidt at gøre med vores nuværende situation. Så længe vi ikke beskæftiger os med de virkelige årsager til vore sår, er det mindre sandsynligt, at vi vil opleve healing, og derfor mindre sandsynligt at vi vil være i stand til at løse de problemer , vi står i her og nu. Derfor vil fokus være på at heale det sårede barn, og støtte den voksne i at udfolde sig mere frit og levende.
Hvordan vil vi arbejde?
Ikkevoldelig Kommunikation er en kraftfuld proces, der understøtter helbredelse og tilgivelse, og samtidig er det er en vidunderlig vej til vores egne ressourcer. At kontakte vores egne behov igen og igen, og føle dem i vores krop er afgørende. Fra denne kilde kan klarhed, glæde og kreativitet vokse. Der fra kan vi virkelig skabe det liv, vi ønsker.
Ved at identificere situationer i vores nuværende liv, hvor vi ikke lever med glæde og kærlighed, sådan som vi ønsker det, kan vi få adgang til eventuelle negative erfaringer fra barndommen, der stadig påvirker os i dag. Vi kan søge her og nu at opfylde de behov, der var uopfyldte i fortiden. Lidt efter lidt kan nye oplevelser i nutiden erstatte de gamle. Derved bliver det muligt at opbløde og forandre vores mønstre, således at de strategier, som vi har udviklet for at overleve, kan erstattes af livsberigende strategier.
Vi vil anvende forskellige processer til at være i forbindelse med vores indre barn og samtidig være i stand til at fungere som voksne, og tage os af det indre barn. Vi vil søge en balance mellem strukturerede øvelser og procesorienteret arbejde.
Vi vil:
- Veksle mellem input, demonstrationer, individuelt arbejde, tid til refleksion, meditation, smågruppe og hele gruppen
- Finde en balance mellem intensitet og lethed, tårer og latter, sorg og glæde
- Udforske hvordan empati med vores indre barn “fungerer”
- Komme til at forstå mere om, hvordan forbindelsen mellem krop, følelser og tanker fungerer som fundament for en bæredygtig forandring
- Danse med vores indre sjakaler som en kilde til kærlighed og empowerment
- Udforske hvordan det at sætte grænser kan støtte kontakt og nærhed
- Give plads til helbredende processer